Fabulous Fredag uge 15 <3

Facts om dermarolleren

Hvad skal du tage højde for, hvis du godt kunne tænke dig at prøve de vidunderlige egenskaber af en dermaroller? Spiller det ind hvilket mærke det er, hvordan behandler man huden før og efter, og hvilke effekt har den på huden?

Jeg købte min aller første dermaroller for over 10 år siden på ebay fra Kina, og over de sidste år har jeg prøvet RIGTIG mange forskellige “instrumenter” og rulle-metoder siden den gang. Her er mine oplevelser og triks:

Hvad er en dermaroller overhovedet:

En dermaroller er et skønheds produkt, som man ruller hen over huden, og dens små nåle lave en masse af mikroskopiske huller i huden, så huden tror den er kommet til skade. Den sætter derfor kollagen processen op, så huden bliver ny og fin. Kort sagt 😉

Valg af dermarollers:

Du kan finde dermarollers i alle prisklasser, forskellige materialer, farver og nåle længder. Det eneste du skal sørge for når du vælger “instrument” er faktisk om nålene er lavet af rustfrit stål, og at der er minimum er 540 af dem. De aller billigste, som du kan købe fra Wish/Kina som ikke koster mere end en 10’er – kan godt have en tendens til at “bide” lidt i huden, og knirke når den bliver brugt. Men ud over det er det næsten lige meget om du køber den billige fra “Normal”, eller om du køber den dyre mærkevare. De kan PRÆCIS det samme 😉

Det næste du skal kigge på er længden af nålene.

Som tommelfinger regel siger man, at 0,2 mm er til hals og andre områder med tynd hud. 0,5 mm er til selve ansigtet – hvis du er privat person. Er du en klinik, eller ved du hvad du laver, så kan man få dermarollers helt op til 5 mm.

img_0101

Hvordan bruger du så din dermaroller?

Før du overhovedet bruger din dermaroller, skal du huske at rense dit ansigt. Bare med et ganske almindeligt rense prudukt, så der ikke ligger for meget snavs på huden. De små nåle laver jo trods alt huller i huden. Men du behøver heller ikke at spritte huden af, som jeg faktisk gjorde for 10 år siden, i frygt for at det skulle give betændelse. Det sker altså ikke 😛

Jeg prøvede som sagt min første “rulletur” for ca 10 år siden, og den metode der har fungeret bedst for mig er den her. Jeg ved der er 1000 andre metoder, og ingen af dem er forkerte 😉

cd3423d7-9d45-4234-8247-97ce71e7fd45

Jeg starter altid mellem brynene. Der sidder nogle nervebaner og muskler mellem brynene, så hvis man starter der, føles det lidt som om resten af musklerne i ansigtet slapper lidt mere af, og resten af oplevelsen gør knap så ondt. (nu skal du ikke blive bange og tro at det gør ondt, for det gør det sådan set ikke. Det er dog stadig små nåle 😀 ) Jeg kører rolleren 6 op og ned først lodret, så vandret og til sidst diagonalt. Husk at løfte rolleren når du skifter retning, så nålene rammer nyt hud, og du får mere ud af det. Så arbejder jeg mig op i panden, rundt om tindingerne og ned af i ansigtet – mod halsen. Jeg ruller også på næsen, for ved jævnligt brug, kan porerne blive en lille smule mindre.

Når jeg er nået hele ansigtet igennem, har jeg en dermaroller på 2 mm som jeg kører hen over panden. Det er der mit problem område ligger (grundet ENORM søvn mangel, pga min lille pige <3)

20397ff8-c12d-465c-9b47-e62e0232d3b8

Når man har brugt den, kan man godt se lidt “solbrændt” ud. Derfor er det også en god ide at bruge dermarolleren før senge tid.

Når du er færdig med din dermaroller skal den renses af. Dette kan du gøre men ganske almindelig sprit der er blandet op 1:1 med vand. Du behøver altså ikke at gå ud og investere i specielle renseprodukter.

Så er det hudens tur. Du har lige lavet 1000vis af små huller i huden, så det du putter i ansigtet nu kommer til at trænge rigtig dybt ind. Jeg er selv vild med at putte A vitamin serum og en rigtig fed creme på bagefter. Men det er kun fantasien der sætter grænser 🙂

De næste 2 – 3 dage er huden som sagt ved at genopbygge sig selv, så derfor er det EKSTRA vigtigt at bruge solfaktor i ansigtet. Jeg undgår som oftest direkte solbadning i op til 2 dage efter brug.

Din dermaroller har en levetid på ca 1 år ved ugentligt brug 🙂

Det var mine tips ang dermarolleren, jeg håber du kunne bruge dem? Ellers skal du altid være velkommen til at skrive en kommentar eller en besked <3

2 kommentarer

  • Vicki

    Har endnu ikke prøvet, men vil rigtig gerne. Hvor ofte skal man bruge den og skal det gøres fast?😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Beautyaddict

      I princippet kan du bruge den hver dag. Jeg ville nok anbefale hver 3. dag – så huden er færdig med at hele før man giver næste omgang. Men jo, det skal gøres jævnligt for de bedste resultater. Håber det var svar nok.
      Kram 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fabulous Fredag uge 15 <3